Verdens mest holdbare mobil
Det lyder ikke som Guiness har prøvet alt for hårdt for at se hvad Sonim XP1 kan holde til. Et sølle rekordforsøg på 3,25 meter var hvad Sonim XP1 skulle ud for, og derefter fremvise at der ingen ridser eller skrammer var ved telefonen.
Vi gik tidligere på året til makronerne med mobilen, for netop at se hvor meget der skulle til for at dræbe den lille hårdføre sag. Blandt andet overlevede mobilen et fald på næsten 10 meter også uden en ridse eller skramme.
Desuden blev den bagt, frosset til og tabt i en balje vand uden at gå i stykker. Dog gik skærmen i stykker da vi kørte over den med en stor ladvogn, men den duede stadig. Den døde først da vi skød den ned på en skydebane.
Så næste gang, Guiness, må I godt arbejde lidt mere for sagen i stedet for sådan noget småtteri.
I kan se begge videoer med vores rekordforsøg via linkene forneden.