Verdens tyndeste mobil
7,9 mm, så tynd er EV-K100 fra koreanske KTF. Den er samtidig en af de letteste telefoner på markedet med en vægt på 60 gram. Alligevel er det lykkedes at smide et 1,3-megapixelkamera ind i telefonen. Skærmen er 1,8" stor og telefonens hukommelse er, ifølge websitet Digital-Lifestyles, på 165 MB.
Tykkelsen på 7, 9 mm kan man f.eks. sammenligne med VK 2000, som er 8,8 mm tyk. VK 2000 er dog lidt lettere med dens 48 gram.
VK oplyser, at det ikke er muligt at gøre mobiltelefoner tyndere, da antennen skal være mindst 7 mm tyk for at fungere. Fra KTFs side siger man nu, at man har rådet bod på det problem ved at gøre antennen længere end sædvanlig for at kompensere.
EV-K100 er ikke aktuel for det europæiske marked, men den har fået en pris, der svarer til ca. 2.500 kr.