Vi er utilfredse med den mobile bredbåndsdækning

Mange danskere oplever dårlig dækning og lav hastighed på deres mobile bredbånd og internetmobil – det viser en ny rappport.

Vi er utilfredse med den mobile bredbåndsdækning

Teleselskabernes netværk lever ikke op til kundernes forventninger. Mere end 20 procent af de adspurgte danskere dumper det mobile bredbånd og internet på mobilen, når det gælder dækning og hastighed. Det viser nye tal i en rapport fra TelePrisTjek.

Rapporten baserer sin analyse på besvarelser fra 2.586 mobilkunder, som blandt andet har svaret på deres oplevelse af hastighed og dækning på det mobile bredbånd og internet på mobilen. Særlig slemt ser det ud for Telenor og Telia, hvor henholdsvis 26 og 29 procent er utilfredse eller meget utilfredse med netværksdækningen.

Hos 3 Mobil inkl. Oister er 18 procent af kunderne utilfredse eller meget utilfredse med dækningen.  Landets største mobiloperatør TDC har den bedste netværksdækning, bedømt ud fra kundevurderingen. Her er kun 13 procent utilfredse eller meget utilfredse med den dækning, selskabet yder på mobilt bredbånd og internet på mobilen.

Hastighederne imponerer heller ikke

Når det gælder danskernes oplevelse af hastigheden på det mobile bredbånd og internet på mobiltelefonen er 15-24 procent utilfredse eller meget utilfredse. Her ligger 3 Mobil bedst med kun 16 procents utilfredse kunder. Utilfredsheden blandt TDC-kunderne er 19 procent og værst ser det igen ud for Telenor og Telia, hvor utilfredshedsgraden er 24 procent.

Undersøgelsen viser, at Telenor og Telia har meget store problemer, når det drejer sig om dækning og hastighed på mobilt bredbånd og internet på mobiltelefonen. En betydelig andel af danskere med smartphones vil ganske enkelt være tvunget til at skifte fra Telenor og Telias netværk.

”Telenor, CBB, Onfone, Telia og Callme vil opleve store kundetab. Kunder, der ikke kan komme på nettet med deres smartphones, vil fortrinsvis skifte til et TDC og 3 baseret mobilselskab. I takt med udbredelsen af smartphones stiger, vil kvaliteten af netværkene få stadig større betydning og udmønte sig i hyppige og uforudsigelige, men helt nødvendige kundeskift. Kunder, der har betalt dyrt for hurtige internetmobiler, forventer ganske enkelt positive brugeroplevelser af både dækning og hastighed,” siger Nicolas Fredriksen fra TelePrisTjek.dk i en pressemeddelelse.

Redaktionen har dækket den videre fortælling

Vi følger op med den seneste udvikling i sagen. Redaktionen har bragt sagen videre. 25/3/2011 kørte vi en artikel omkring emnet Xperia Arc og Play kommer i næste uge – Forstættelsen om temaet kan læses her. Er du interesseret i absolut seneste nyt om temaet, så klik her..