Vi forklarer: Skærme til en klarere verden

_Side 8 Vidste du at…_

Vidste du at…

En digitizer kaldes den del af skærmen, der opfanger brugerens tryk på skærmen. Resistive skærme har et lille mellemrum mellem to tynde fleksible lag, der ligger oven på skærmen. Når brugeren trykker på skærmen, strejfer de to lag hinanden, og ud fra det registreres trykket. En ulempe ved teknikken er, at lagene trods deres gennemsigtighed påvirker skærmens lysstyrke negativt.

Kapacitive skærme bruger mere strøm. Når skærmen tændes, aktiveres et elektrisk felt over skærmen. Når feltet brydes, registreres trykket. Teknikken kræver også, at pegeredskabet er strømledende, som menneskets fingre.

Resistive skærme er dårligere til at registrere fingerstrøg til multitouch, og de er mindre trykfølsomme. De er dog billigere at producere, hvilket gør, at de ofte bruges i ”discount”-mobiler.

I Vesten er touch-mobiler med kapacitive skærme efterhånden standard. I lande som Kina, hvor skriftsproget består af tegn, er resistive skærme mere gangbare.

Svenske Neonode valgte en egen vej og producerede en skærm, der benytter sig af infrarødt lys (IR). IR-signalerne danner et net over hele skærmen, der registrerer, hvor brugeren sætter fingeren eller pegeredskabet. Desværre var Neonodes telefoner ingen kommerciel succes, og satsningen blev opgivet, men Neonode fortsætter med at udvikle skærmteknologien. Den bruges for eksempel i nogle af Sonys e-bogs-læsere.