Vi har fotograferet med Samsungs 3-megapixel mobil

På Samsungs stand, har vi kigget nærmere på Z710 som har et 3-megapixel kamera og autofokus. Hent selv billederne og bedøm resultatet. 3-megapixel mobilen Z710 er en mobil, som mange venter på. Godt nok kommer formentlig Nokia N80 på markedet inden, men det er en noget dyrere model end Z710.

Vi har fotograferet med Samsungs 3-megapixel mobil

Tasterne på Z710 minder meget om de taster, som man finder på sin almindelige telefon i hjemmet. Godt nok er de ikke lige så høje, men de minder altså i påfaldende grad om hinanden. Den ydre farve er den mest gængse i mobilbranchen netop nu – nemlig sort.

Kameraet stikker et par milimeter ud på bagsiden og når man skal fotografere så snurrer man skærmen på mobilen rundt og anvender den som søger. Selv i makromode er det muligt at fotografere ligesom den indbyggede autofokus hjælper til med at gøre billederne skarpe.

Klik på billederne og se dem i den fulde opløsning.