Vi har prøvet Android 4.1 Jelly Bean

Selvom antallet af nyheder i Jelly Bean ikke er overvældende, er der alligevel tale om en markant opdatering, der forbedrer brugeroplevelsen og gør systemet langt hurtigere.

Vi har prøvet Android 4.1 Jelly Bean

Android 4.1 – eller Jelly Bean – er en videreudvikling af Googles arbejde med Ice Cream Sandwich (Android 4.0), og derfor er det heller ikke underligt, at der ikke har været stor fokus på ny funktionalitet.

I stedet har man valgt at bruge meget tid på at finpudse de eksisterende elementer og mindre tid på at tilføje flere funktioner.

Project Butter

Den mest markante ændring i Jelly Bean er hastigheden. Google har fokuseret på at optimere hastigheden og gøre hele systemet langt mere flydende. Man har foretaget en masse avancerede ændringer i platformen, og det har gjort at hele systemet nu skulle køre med omkring 60 billeder i sekundet.

Efter at have brugt Jelly Bean på en Galaxy Nexus i tre dage, kan vi med glæde bekræfte, at Android er blevet langt hurtigere og langt mere flydende. Jelly Bean suser af sted og den aldrende Galaxy Nexus føles nu som en helt ny telefon.

Photo:

Med Jelly Bean har man også forbedret skærminput. Skærmen reagerer nu langt hurtigere og den virker mere følsom.

Førhen kunne man opleve at fingeren bevægede sig hurtigere end det underliggende, som man flyttede rundt på, men sådan er det ikke længere. Menuer følger med fingerens bevægelser – præcis som det skal være.

Der er desuden kommet nye animationer, når man skifter mellem vinduer, og igen er der ingen slinger i valsen. Det hele kører ganske enkelt som det skal.

Jelly Bean minder meget om Ice Cream Sandwich, og der er faktisk kun ganske enkelte ting, der adskiller de to systemer rent visuelt.

Opbygningen af menuer er identisk og på hjemskærmen er den umiddelbart eneste forskel, at søgefeltet har fået et lidt anderledes udseende. Men hvor gemmer ændringerne sig så henne?

Photo: