Vi har prøvet den Ashton Kutcher-designede Lenovo Yoga Tablet

Lenovo har slået sig sammen med skuespilleren Ashton Kutcher om at designe den nye Lenovo Yoga Tablet. Vi har prøvet den.

Vi har prøvet den Ashton Kutcher-designede Lenovo Yoga Tablet

I sommer kunne Lenovo prale med at være verdens største PC-producent. Samtidig solgte de faktisk flere smartphones og tablets end computere og er nu på top 5-lilsten over de største mobilproducenter.

Her i Danmark har vi dog ikke mærket meget til Lenovo på mobil- og tabletfronten, det er mest computere vi kender dem for. Det lader dog til, at de så småt vil ændre på det og det ser ud til primært at ske via Yoga Tablet, der kommer i to versioner, en med 8 tommer skærm og en med 10 tommer skærm.

Tablets med Android har det svært på et marked domineret af iPad, men de har dog fundet en niche blandt de rigtig billige tablets. Det er specielt en model som Googles Nexus 7, der har dumpet prisen blandt de små tablets, men Nexus 7 er alligevel en rigtig god tablet.

Lenovo lægger sig i den billigere ende af prisskalaen med deres nye Yoga Tablet, der er lavet i samarbejde med skuespilleren Ashton Kutcher.

På billeder ligner den en highend-model, men når man får den i hænderne, mærker man, at Lenovo har været kloge nok til at tage budget-vejen ind på tablet-markedet.

Læs artikel: Så billige bliver nye smartphones fra den nye producent Kazam – og de kommer til Danmark!

Selvom det havde været rarere med en skarpere skærm og en mindre plastikagtig bagside, der ikke knirker, når man trykker på den, så føles produktet til prisen på omkring 1.700 for 8 tommer modellen og 2.300 kroner for 10 tommer modellen rigtig god.

Det, som skiller Yoga Tablet ud er røret i den ene ende, som indeholder et batteri og giver mulighed for at indstille synsvinklen i tre stillinger, når den står.

Mekanismen fungerer godt og virker til at kunne fungere godt til for eksempel at have den stående på bordet, mens man streamer en film. Røret gør den også god at holde i hånden og bidrager også til, at den faktisk føles lidt tyndere og lettere end den faktisk er.

Lenovo peger også på batteritiden på 18 timer. Det må vi teste, når vi får en testmodel.

Til 10 tommer modellen af Yoga Tablet findes også et bluetooth-tastatur som tilbehør – det er i plastik, virker faktisk godt og er i hvert fald vældig let.

Det hapser sig magnetisk fast til tabletten uden at hæve vægten nævneværdigt. Tastaturet føles helt oplagt at bruge sammen med en stor tablet som denne. Desværre har vi i skrivende stund ikke fået oplyst prisen på tastaturet.

Det er skønt at se Lenovo prøve noget nyt designmæssigt. Om det rækker til at kompensere for de trods alt ikke imponerende funktioner, må tiden vise Specielt modellen på 8 tommer kommer i hvert fald op mod benhård priskonkurrence.

 

LENOVO YOGA TABLET – specs

Processor: MY8125/8389 Quad Core 1.2GHz

Operativsystem: Android 4.2

Skærm: 8/10 tommer, 1280 x 800 pixel

Hukommelse: 1 GB RAM, 16/32 GB intern hukommelse, plads til hukommelseskort

Vægt: 404/610 gram

Redaktionen har mere til historien

Siden vi publicerede denne artikel er der kommet nyt i sagen. Steen Jørgensen gik videre med historien. Allerede d. 30/10/2013 fulgte vi op med en ny vinkling på emnet Lenovo Yoga tablet – se pris – Den videre historie om temaet finder du her. Se også seneste nyt om temaet her..