Vi har prøvet Galaxy S fra Samsung
Med sin store 4 tommer skærm med en opløsning på hele 480×800 pixels, er der tale om en telefon, der ikke passer i de strammeste jeans. Hvis det da ikke lige have været for tykkelsen. For Galaxy S er nemlig kun 9,9 mm tyk.
Galaxy S er udstyet med Android 2.1 softwaren. Og takket være 1 GhZ processoren, så er telefonen lynhurtig. Ikke én eneste gang har den så meget så hakket, når der skal startes et program. Heller ikke under afviklingen af tunge programmer som eksempelvis 3D bilspil, har telefonen nogen problemer med at yde fuld performance.
Galleri viser styrke
Men også på galleridelen, viser Galaxy S sin styrke. Den kan håndtere hundredevis af billeder – og det går lynhurtigt når man bladrer imellem den. Også video-delen klarer Galaxy S ganske fremragende. Endda i HD 1280×720 pixels. Og videoerne står rigtigt flot. Nu mangler vi blot en direkte opload til Facebook fra videodelen.
Grande skærm
Den fire tommer store skærm er af Samsungs nye Super AMOLED type. Og det er den flotteste skærm vi har set til nogen telefon til dato. Sådan er det. Den er milevidt fra eksempelvis Apple iPhone og de andre Android modeller, som Galaxy S skal konkurrere med.
Ligesom Samsung Wave, har Galaxy S også Samsungs Social Hub. Det er her alle ting fra Facebook og Twitter samles. Sammen med din inbox både til SMS og Mail. Det er smart og det virker rigtigt godt.
Batteritiden virker helt godkendt. Når man lige har brugt en iPhone, så virker de fleste andre modeller også til at have en bedre batteritid – men Galaxy S er helt sikkert i den gode ende. Her er ingen problemer i at anvende telefonen flittigt i halvanden dag – før opladning.
Testen af telefonen fortsætter og du kan læse en stor test af Galaxy S i det kommende nummer af Mobil.