Vi har prøvet LG G FLex
Vi fik mulighed for meget kort at prøve den kommende topmodel LG G Flex med buet skærm og selvhealende evner.
LG G Flex er spec-mæssigt ganske lig LG G2.
Men den skiller sig ud på et par fronter. For det første på det buede design. For det andet på OLED-skærmen. For det tredje på skærmstørrelsen på 6 tommer. For det fjerde ved at have selvhealende evner.
De første tre punkter hænger jo uundgåeligt sammen. LG ønsker nemlig at give en biograflignende oplevelse med den buede skærm. Da skærmen samtidig er af typen OLED, så får man et super skarpt billede, uanset fra hvilken vinkel man ser på den. Det påstår LG selv, og det må siges at holde stik, da vi få et par minutter i selskab med LG G FLex.
Selv om vi vinkler den kraftigt er billedet flot skarp og farverig. Skærmen på 6 tommer gør samtidig, at man kan se video på mobilen med en helt uhørt høj kvalitet. Videoklippene, jeg så vist på telefonen, er formentlig optimeret til visning på denne type OLED-skærm, men flot var det – det flotteste vi har set til dato.
Skærmen opløsningen er på papiret noget lavere end på LG G2. 1280 x 720 pixel på G FLex mod 1920 x 1080 pixel på G2, men umiddelbart ser billedet betydeligt flottere ud på G Flex.
Det fjerde punkt omhandler dens selvhealende talenter. Der er allerede publiceret videoer, der viser, hvordan man kan ridse bagsiden, hvorefter ridserne forsvinder igen.
Vi fik desværre ikke mulighed og lov til at ridse telefonen med vores Rambo-kniv, men vi fik lov at prøve noget andet. Det buede format skulle nemlig også gøre den mere hårdfør. Vi lagde den med skærmen ned mod bordet og kunne trykke den helt flad uden at den tog skade.
Man skal trykke ret hårdt for at trykke skærmen helt ned mod bordet, men den klarede skærene uden at gå i stykker. Se video med det herunder.
LG G Flex bliver præsenteret den 30. januar herhjemme og skulle ramme butikkerne herhjemme inden udgangen af 1. kvartal. Prisen for LG G Flex skulle lande på 6.000 kroner herhjemme.