Vi har prøvet Nokias billedeksperiment
Programmet Photo Browser kan hentes gratis ned fra Nokia Beta Labs, hvor Nokia tester kommende løsninger. Det er derfor en tidlig version af programmet, men disse programmer er ofte blevet lagt direkte ud i nye Nokia-mobiler. Derfor giver det et godt billede af, hvad vi har i vente på kommende modeller fra Nokia.
Nokia Photo Browser præsenterer billederne i din mobil i et flydende 3D-view. Drejer du telefonen, tilpasses visninger til det og det går hurtigt at bevæge sig frem i visningsindstillingen.
Nokia viser selv, hvordan det ser ud i en video, som du kan se her. Men vi har testet programmet og bemærket en ting, som går uhyre langsomt. Når man åbner programmer, skal billeder fra telefonen loades ind og det tager flere minutter, hvor billeder så bare vises som grå firkanter. Langsomt vises billede for billede, men når de alle endelig er klar, går det så hurtigt nok at bevæge sig rundt mellem alle billederne.
Når man har klikket et billede frem, kan man holde en finger på skærmen (Programmet findes lige nu kun til Nokia 5800 og N97 med touch-skærme) for at få et forstørrelsesglas frem. Så zoomes der ind på detaljer i billedet.
Man kan også dobbeltklikke på ansigter for at zoome ind på det og så kan man flytte sig rundt mellem flere forskellige ansigter på samme billede på den måde.