Vi kan få 5G-telefoner med dual simkort på markedet i 2020
Det er ikke nogen svær opgave at finde en smartphone med dual simkort, hvor begge simkort understøtter LTE/4G. Ikke så overraskende ser det anderledes ud, når det gælder 5G-telefoner, men det mener MediaTek kan ændre sig allerede i 2020.
Telefoner med dual simkort med 5G
MediaTek er nemlig kommet med en ny SoC – Dimensity 1000 5G, der skulle gøre det muligt. Ifølge MediaTek bliver Dimensity 1000 den første chips, der understøtter 5G på begge simkort, så man kan få 5G-hastigheder uden at behøve at gå på kompromis med noget.
Chippen skal efter sigende kunne klare hastigheder på op til 4,7 Gbps downloade og 2,5 Gbps upload på 6GHz 5G-netværk. MediaTek nævner dog ikke nogen specifikke telefoner, der skal have den nye chip, så det må vi vente og se.
Se også: Mobilabonnementer med 5G bliver 20 procent dyrere
Hvis MediaTek kan, så kan Qualcomm også
Værd at nævne her er, at MediaTek ikke er så stort et navn inden for systemchips som for eksempel Qualcomm. I dag sidder der Qualcomm-chips i langt de fleste flagskibstelefoner. Det betyder samtidig, at MediaTek-chips nok ikke havner i de telefoner-serier, der traditionelt set bruger Qualcomm-chips – telefoner fra Samsung, Huawei, OnePlus, LG og Google for at nævne nogle.
Det er også meget sandsynligt, at Qualcomm arbejder på en lignende chip, som vi formentlig får præsenteret inden for en overskuelig fremtid.
Se også: Nyheder om 5G