Vi spår om 2013
8/Fuldt integrerede indholdstjenester bliver flere
Det betyder, at vi i 2013 ser flere indholdstjenester, der giver en lignende brugeroplevelse, uanset skærm og sted, af Netflix- og Spotify-modellen. Ifølge CCS er der omkring syv opkoblede enheder per husstand i 2013 i Europa og USA.
Gene Munster hos Piper Jaffray og Adnaan Ahmad, hardwareanalytiker hos Berenberg Capital Markets tror, at også Apple tager kiggeriet på flere skærme et skridt længere med lanceringen af et Apple TV i slutningen af 2013.
På en lidt længere tidshorisont kan det betyde, at formfaktoren bliver mindre vigtig, til fordel for brugeroplevelse. Kommer Apple med et tv, kan Apple formentlig opleve en lige så stor succes som den, deres iPhone satte i gang i 2007.