Vi tror på priskrig på mobile minutter

Vi står foran endnu en opslidende priskrig - mobile minutter ned til 50 øre kan blive en realitet. Se mere i TV2 Finans i aften.

Vi tror på priskrig på mobile minutter

Efter TDC Mobil har sænket priserne på Mixit, står det danske marked foran en reel priskrig, vurderer Magasinet Mobil.

Og både hos Sonofon og TDC Mobil vil direktørerne ikke afvise, at der nu bliver fundet de store knive frem. Det er sådan set allerede sket i og med både TDC Mobil og Sonofon satser på lavpris.

Vinderne bliver – i første omgang – kunderne. For lige nu handler krigen om at skrue på priserne for de mobile minutter.

Magasinet Mobil vurderer, at en pris på helt ned til 50 øre pr. minut slet ikke er urealistisk. Spørgsmål er så, hvilke teleselskaber der kan holde til det – især de små selskaber uden eget net.

Vi følger naturligvis udviklingen tæt og bringer løbende nyt. Og TV2 Finans har i aften en historie om priskrigen.