Video af Nokia Windows Phone fjernet

En video, der angiveligt skulle vise en gennemgang af den kommende Nokia Windows Phone er blevet fjernet

Video af Nokia Windows Phone fjernet

Om videoen viste en rigtig version af en kommende Nokia Windows Phone er svært at sige, især nu, hvor videoen igen er blevet fjernet. Mens den stadig var i luften fik vi et hurtigt kig på en enhed, som måske er den kommende Nokia-telefon med Windows.

Det er hjemmesiden mynokiablog, der har modtaget videoen fra, hvad de selv betegner som en ret pålidelig insiderkilde med en ovi.com-mail.

Telefonen ligner ikke den kommende Sea-Ray-model, men det er svært at sige, om billederne er ægte, om der bot er tale om et par prototyper, hvor man har lagt WP-screendumps ned i skærmen, eller om det bare er en Nokia-fanboy, som har været god til at bruge Photoshop. Hvad mener du?

Se de tre billeder øverst i artiklen, hvior især billede nummer to er bemærkelsesværdigt. Her er Ovi blevet en del af den allerede kendte WP7-brugerflade.

Kilde: mynokiablog