Video: Android-model med dual-core tager kampen op mod iPhone 4

I går kunne vi berette, at en lang række billeder af LG's kommende topmodel var dukket op. Nu er også en video dukket op, hvor den tager kampen op mod selveste iPhone 4.

Video: Android-model med dual-core tager kampen op mod iPhone 4

LG ser ud til at være på vej med noget af et comeback i kampen om de krævende smartphone-kunders gunst med en ny Android-model, der går undet navnet Star. I går kunne vi skrive, at en masse billeder var dukket op af den nye model, og nu gør modellen sig så i en ny video. Hvor den oven i købet dyster mod iPhone 4.

Videooptagelse i fuld HD

LG Star bliver formentlig den første mobil, der gør brug af Nvidias Tegra 2-platform, hvilket skulle give den masser af kraft under kølerhjelmen. Den inkluderer nemlig blandt andet en dual-core-processor og naturligvis avanceret grafik, som vi kender det fra Nvidia. For ikke at glemme videooptagelse i fuld HD-opløsning, 1920 x 1080 pixel.

Dyster mod iPhone 4
På videoen herunder kan du se modellen blive vist frem fra alle vinkler, og til sidst bliver dens internetbrowser sammenlignet med iPhone 4’s Safari-browser. Hastigheden med at hente sider ser meget ens ud på de to modeller, mens scrolling på siden dog ser en smule mere flydende ud på iPhone 4. Men nu er det naturligvis heller ikke sikkert, at softwaren i den endnu uofficielle Star er helt færdig.

Du kan se videoen med LG’s kommende topmodel herunder.

Kilde: GSM Israel

Historien slutter ikke her

Der er udvikling i sagen. Siden vi bragte artiklen er der sket mere. Redaktionen fulgte op på sagen. 1/12/2010 fulgte redaktionen op med artiklen Gratis i 30 dage: Telenors WiMP klar til iPhone – Du finder artiklen her. Få også seneste nyt i sagen her..