Video: Danske Bank klar med app til iPad
I dag kan Danske Banks løsning til iPad hentes direkte fra Apples App Store, og der er rigtig mange danskere, der har efterspurgt sådan en løsning.
Mens mobilbanken skal være den hurtige løsning, som man altid har med på farten, er netbanken den grundige løsning. Løsningen til iPad ligger sig lige midt i mellem med et nyt grafisk overblik:
"Vi er glade for, at vi som de første kan tilbyde bank på iPad. Kunderne har nu adgang til banken på pc’en, mobilen og iPad. De tre platforme har hver sin styrke og kunderne kan nu selv bestemme, hvor de helst vil gå i banken," fortæller Peter Schleidt, der er vicedirektør for IT og udvkling hos Danske Bank.
Det nye grafiske overblik er markant anderledes end mobil- og netbanken. På iPad får kunderne selv lov til at bestemme hvordan de vil se deres privatøkonomi.
Man kan således selv sammensætte sin helt egen forside, så man hurtigt får adgang til de oplysninger, der er mest relevante for en. Det kan f.ek.s være kontobevægelser, kalender med indtægter og udgifter eller en oversigt over transaktioner.
Danske Bank har høje forventninger til den nye løsning, og udviklingen af en tabletbank har stået højt på dagsordenen siden lanceringen af mobilbanken. De nye digitale initiativer får kunderne til at benytte banken oftere, og alene i det seneste halve år har Danske Bank oplevet en 17 procent stigning i antallet af besøg.
Du kan se en videodemonstration af den nye iPad-løsning herunder – den ser rigtig imponerende ud, tør vi godt at sige…