Video: Folkene bag Angry Birds lancerer det dansk udviklede spil Juices Cubes

Rovio Entertainment, dem med Angry Birds, lancerer nu det danskudviklede puslespil Juice Cubes.

Det danskudviklede spil Juice Cubes er et spil med masser af frugt, hvor man skal kombinere og eksplodere de farverige Juice Cubes for at klare sig igennem banerne og vinde over vennerne.

Spillet er gratis og er fra i dag tilgængelig på iOS og Android. En Facebook-udgave følger snart. Spillet har fanget opmærksomheden hos folkene bag verdens mest succesrige mobilspil, Angry Birds.

“Da vi først så Juice Cubes, var det tydeligt, at det havde alle kendetegnene for et succesfuldt Rovio Stars-spil: det kombinerer nem og engagerende gameplay, fede karakterer og en underholdende atmosfære, hvilket gør det til et perfekt spil til folk i alle aldre,” siger Kalle Kaivola, SVP Product & Publishing i Rovio Entertainment. “Det er med stor glæde, at vi udgiver Juice Cubes under Rovio Stars og hjælper med at bringe det til fans over hele verden.”

Læs test og omtaler af spil til mobiler

Rovio Stars er Rovio Entertainments udgivelsesinitiativ, der har til formål at udgive det allerbedste inden for mobile gaming. De første to Rovio Stars-spil ’Icebreaker : A Viking Voyage’ og ’Tiny Thief’ blev udgivet i sommeren 2013.