Video: Her er HTC HD7
Der har gået rygter om den i noget tid, og for et par uger siden dukkede de første billeder af op af den. Vi snakker om modellen HTC HD7, der ser ud til at blive flagskibet i HTC’s linje af modeller med Windows Phone 7. Nu er mange flere billeder dukket op sammen med en video af modellen.
Større end Galaxy S
Med Dolby-lyd
Et af billederne er af et papir med modellens specifikationer, og det afslører, at modellen helt som ventet har turbo-3G, WiFi 802.11b/g/n, GPS, samt 576 megabyte arbejdshukommelse og otte gigabyte indbygget lagerplads. Batteriet skulle være på 1300 mAh, mens kameraet er på fem megapixel og har en dobbelt fotolampe. Desuden skulle modellen ligesom den nye Desire HD også have Dolby Mobile-lyd.
Ifølge den tyske kilde skulle HTC HD7 komme på markedet allerede om to uger i Tyskland til en pris på omkring 4200 kroner uden abonnement.
Du kan se videoen med HTC HD7 herunder og se flere billeder af den ved at følge linket nederst i denne artikel.
Kilde: Engadget