Video: Mange detaljer afsløret om Samsung Galaxy S4
For et par dage siden blev billeder af Samsung Galaxy S4 med dual-sim-understøttelse afsløret og nu er nye friske billeder og detaljer kommet for dagens lys.
Skærmen er 4,99 tommer stor med 1920 x 1080 pixel lige som HTC One og Sony Xperia Z. Den har en 1,8 Ghz 8-core processor, vejer 138 gram og er kun 7,7 millimeter tynd.
Den har 2GB RAM og 16 GB indbygget hukommelse med plads til hukommelseskort.
I går kunne vi skrive, at Samsung Galaxy S4 får et batteri på 2.600 Mah, cirka 20 procent kraftigere end batteriet i Samsung Galaxy SIII, og det bliver også bekræftet af den kinesiske afdeling af Engadget, der har fået fingre i modellen. Du kan se video med Samsung Galaxy S4 herunder.
Nyeste test & anmeldelse af Samsung Galaxy S22
Find bedste pris & tilbud på telefoner i Samsung Galaxy serien