Video: Ninjaudpakning af Nexus S

Som det også var tilfældet med Nexus One, så har en trio af små ninjaer fået fat i en pakke med den nye Nexus S. Det er der kommet en sjov video ud af.

Video: Ninjaudpakning af Nexus S

Mange har nok set de efterhånden kendte udpakningsvideoer af nye gadgets på nettet. Fransk-canadieren Patrick Boivin lavede en af de mere underholdende af slagsen, da han lod tre dukkeninjaer pakke Google Nexus One ud. Nu har han gjort det igen.

Til angreb!

Den anden Google-mobil, Nexus S, er som bekendt netop udkommet i USA, og de tre ninjaer har naturligvis fået fat i en pakke med den splinternye Android-mobil. Men de opdager hurtigt, at pakken er tom. Heldigvis finder de dog hurtigt ud af, hvor den avancerede mobil har gemt sig.

Du kan se den morsomme video med Nexus S og de tre angrebslystige ninjaer ved at følge dette link.