Video: Nokia klar med syret reklame for N900

Hvad får man, hvis man mikser kommunikationsteknologi med en galeanstalt? Tilsyneladende en Nokia N900, hvis man skal tro Nokias seneste virale marketingsstunt.

Video: Nokia klar med syret reklame for N900

Nokias nye Linux-baserede flagskib N900 er netop i disse timer på vej ud til butikker verden over. For at skabe ekstra opmærksomhed om modellen, har Nokia startet lidt viral markedsføring med en video, der også tidligere kunne ses i en konkurrence om N900.

Afhøring af gale nørder

Nu har Nokia også lagt videoen på deres YouTube-konto, så alle kan se den. Videoen foregår tilsyneladende i et afhøringslokale, hvor nogle mere eller mindre gale nørder fortæller om deres vildeste mobildrømme. Men noget går pludselig galt. Og så siger vi ikke mere.

Du kan selv se videoen på dette link.