Video: Nokia snart klar med Video Store og ny touch-model
En video på Youtube viser, at Nokia måske snart er klar med to interessante produkter. Det ene er en ny touch-telefon, der minder om 5800 XpressMusic. Det kunne være 5900 XpressMusic, som vi tidligere har skrevet om her.
Nye mobiltelefoner er naturligvis altid interessante, men mere spændende kan det andet produkt være. Det ser nemlig ud til, at Nokia er på trapperne med en Video Store.
Video Store on the go
Sidst i videoen står der nemlig, at man skal ”Share your passions Nokia Music and Video Store on the go".
Nokia har tidligere talt om en mulig Video Store uden dog at komme med yderligere informationer. Bedømt på videoen for 5800 XpressMusic, hvor videooptagelse og -afspilning spiller en stor rolle, tyder noget altså på, at Nokia kan være på vej med en sådan tjeneste.
Se videoen på Youtube her.