Video: Nokia vil revolutionere mobilindustrien med nanoteknologi

I samarbejde med forskere i blandt andet Storbritannien arbejder Nokia på flere projekter, der ved hjælp af nanoteknologi skal gøre fremtidens mobiler helt anderledes og mere avancerede.

Video: Nokia vil revolutionere mobilindustrien med nanoteknologi

Nokia har det de kalder Nokia Research Center (NRC) i blandt andet Cambridge, hvor de i samarbejde med forskere forsøger at udvikle fremtidens teknologier til mobiltelefoner. De har nu givet os et indblik i tre af de teknologier, de arbejder med.

Nanonæse

Den første er såkaldt nanotrådssansning, der virker som en slags kunstig næse. En ekstrem tynd elektrisk ledende tråd vil blive påvirket af atomer og molekyler i dens omgivelser, hvilket vil give sig udslag i strømmen i tråden. Ud fra dette kan man for eksempel registrere luftkvalitet eller allergener i luften.

Mobiler du kan tage på
Den anden teknologi kalder Nokia for strækbar elektronisk hud. Nokia arbejder på at kunne lave elektroniske kredsløb i elastisk og derformérbart materiale. Det vil i fremtiden kunne betyde, at mobiler bliver helt anderledes, end vi kender dem i dag. De vil kunne tages på som tøj eller måske blive indbygget i tøj.

Bedre touch-skærme
Den sidste teknologi er noget Nokia kalder for elektroberøringsoplevelse. Basalt set går det ud på at give brugeren af en touch-skærm en anderledes og bedre feedback-oplevelse, end den vi har i dag. Nokia afslører dog ikke meget om, hvordan dette specifikt virker.

Du kan se korte videoer om både nanotrådssansning og strækbar elektronisk hud herunder.



Kilde:
The Official Nokia Blog