Video: Så smart er skriverier med BlackBerry 10
Noget af det, vi bruger vores mobil rigtig meget til, er at skrive beskeder og her har BlackBerry fundet på en smart løsning, hvis man ofte skriver beskeder på forskellige sprog.
Skriver du for eksempel en besked på dansk, gætter ordbogen på de danske ord, du er i gang med at skrive. Skal du så skrive en ny besked, eller skifter sprog midt i beskeden, så gætter ordbogen automatisk på det ønskede ord på det sprog, du skifter til.
Det kræver dog, at man har valgt på forhånd, hvilke sprog man vil have ordforslag til, men når de er valgt, kører det helt automatisk.
Du kan se videodemonstration af det her, hvor Aaron Ardiri, Principal Developer Evangelist for BlackBerry viste funktionen frem, da vi mødte ham i København i går.