Video: Sådan er HP TouchPad med WebOS

Vi fik ikke lov til selv at røre, men vi kiggede HP over skulderen, da de viste deres tablet og ikke mindst deres styresystem WebOS frem.

Video: Sådan er HP TouchPad med WebOS

Det lugter lidt af iPad, når man først hører, at TouchPad er en 9,7-tommer tablet med præcis samme skærmopløsning som Apples pendant – 1024 x 768 pixels. Størrelsen er også så godt som identisk med iPad, og vægten ender blot 10 gram højere på skalaen.

Indeni er der dog stor forskel, for i TouchPad sidder der en dual-core Snapdragon-processor på 1,2 GHz fra Qualcomm. Processoren skal gøre  multitasking let og smertefrit, men den skal også sikre god ydeevne i 3D-spil. Arbejdshukommelsen er på 1 GB RAM, så der er masser af plads til at køre selv krævende programmer. Den ledige hukommelse til brugeren lyder på enten 16 eller 32 GB.

Der findes allerede en række programmer og spil til WebOS, og der er ingen tvivl om at der vil komme mange nye programmer specielt udviklet til TouchPad.

Vi så maskineriet i aktion, og du kan se klippet herunder.