Video: Sådan fungerer HTCSense.com

HTCSense.com blev præsenteret sammen med Desire HD og Desire Z som en portal, hvor HTC-kunder kan få adgang til deres mobil over nettet. Her kan du se hvordan tjenesten fungerer.

Video: Sådan fungerer HTCSense.com

HTC Desire HD og Desire Z er ved at være på vej i handlen og derfor har HTC åbnet op for deres nye tjeneste, HTCSense.com. Sitet skal fungere som en portal mellem telefon og bruger, og skal bl.a. gøre det muligt at fjernstyre visse funktioner og sende indhold til mobilen.

Hjemmesiden PocketNow har i en dybdegående video vist hvordan tjenesten fungerer og efter at have set videoen, må vi sige at det ser meget imponerende ud. Både Apple og Microsoft har lignende løsninger hvor man bl.a. kan finde sin mobil og slette dens indhold, hvis den er tabt, men HTC har taget skridtet videre og f.eks. gjort det muligt at videresende SMS’er fra mobilen til en e-mail eller sende anbefalede programmer fra tjenesten til telefonen.

I videoen herunder bliver der benyttet en HTC HD2, der er udstyret med softwaren fra en Desire HD. Resultatet skulle altså være ganske tæt på originalen, så man kan få en god idé om hvordan det fungerer.