Video: Sony Ericsson tester X10
Produktudvikling handler i høj grad om at afprøve og teste produkterne, og det er netop hvad der bliver gjort i den serie af online-videoer, Sony Ericsson har publiceret på YouTube i forbindelse med deres nye kampagne for X10.
Kampagnen hedder "Product Testing Insitute" og går kort sagt ud på at en række forskellige målgrupper afprøver mobilen og bliver bedt om at udføre diverse simple opgaver. Sony Ericsson har naturligvis tilpasset opgaverne til X10’s stærke sider, såsom Infinity-oversigten over en kontakts meddelelser, statusopdateringer og opkald.
Trods det reelle marketingsindhold er der tale om nogle rigtige sjove videoer, der – om end en anelse overdrevet – nok skal få et smil frem på læben hos folk, der ser dem.
Du kan se nogle af videoerne herunder og finde resten på Sony Ericssons YouTube-kanal.