Video: Sonys Android 4.4-brugerflade

En lækket video viser Sonys kommende topmodel, men fokus ligger bruger brugerfladen.

På Mobile World Congress i næste uge ventes det, at Sony præsenterer sin næste topmodel, nemlig Xperia Z2. Den går også under kodenavnet Sirius.

En hel del er allerede lækket om hardwaren, men i en video kan vi for første gang se, hvordan brugerfladen kommer til at se ud.

Sony har endnu ikke opdateret nogen af sine telefoner til Android 4.4 Kitkat, så den er samtidig en ledetråd for, hvordan Android 4.4 bliver i Z1 og Z1 Compact, når turen kommer til de telefoner.