Google Chrome får kontrol til pause af video og musik i adresselinjen

Google er i gang med at teste ny funktion til Chrome-browseren - nemlig styring af lyd og video direkte fra browseren.

Google Chrome får kontrol til pause af video og musik i adresselinjen

Google Chrome-browseren får snart en ny smart funktion, nemlig kontroller til lyd og video i adresselinjen, så du kan håndtere media direkte derfra. Der er en preview af funktionen i Chrome nightly developer-builden Canary version 77, der er Googles platform for nye, eksperimenterende funktioner. Det er den mest ustabile af de fire tilgængelige Chrome-builds (Stable, Beta, Dev og Canary), men samtidig det sted, man kan få et glimt af kommende opdateringer af Chrome.

 

Styr lyd og video i Google Chrome

Den nye funktion lægger et play-ikon ind i adresselinjen, og klikker man på ikoner, får man en menu med kontroller til den video, der kører. Det betyder, at man kan styre videoen fra hvilken som helst fane, hvilket er en fordel, hvis du er en af dem, der har 711 faner åbne på én gang.

Du behøver altså ikke finde YouTube-fanen, eller hvad det nu er, der afspiller video, for at pause, stoppe eller lignende. Funktionen fungerer både med videosider som YouTube og Vimeo, men også musiktjenester som Spotify og Apple Podcast. Flere sider kan blive føjet til den liste sidenhen, når funktionen er rullet ud.

Se også: Find priser på mobiltelefoner

 

Du kan prøve nu

Indtil da kan du prøve selv. Først skal du downloade Chromes nightly developer build fra Canary-hjemmesiden. Derefter åbner du Canary og skriver Chrome://flags i adresselinjen og leder efter indstillingen Global Media Controls. Det kan du gøre via søgelinjen i toppen af siden. Vælg Enable i rullegardinmenuen og genstart browseren. Nu kommer play-ikonet frem, når du er inde på for eksempel YouTube og afspiller en video. Klik på ikonet, så får du information om det videoklip, der kører lige nu, og du får mulighed for at pause, skifte til næste eller forrige klip og så videre.

Værd at notere er, at Canary ikke er klar til rigtig brug. Da vi testede den nye funktion, crashede Canary flere gange ved brug af funktionen. Men det giver en indikation af, hvad vi kan have i vente.

Se også: Nyheder om Google Chrome

kilde