ViewSonic lancerer mini-tablet med Android
Markedet for tavlecomputere eller tablets ser ud til at gå en stor fremtid i møde. Apple har fået et forspring på det brede marked med iPad, men mange producenter ser nu ud til også meget snart at være klar med deres bud på en forvokset smartphone. Samsung forventes at introducere deres Galaxy Tab i morgen, men californiske ViewSonic er allerede nu klar med deres bud på en tablet.
Set før
Med det nyeste Android
Modellen ser dog ellers fin ud. Den har en syv tommer stor skærm med understøttelse af multi-touch og en opløsning på 480 x 800 pixel, og styresystemet er det nye Android 2.2. Der er desuden både WiFi, GPS og turbo-3G i modellen, og der er også blevet plads til både microSD-kort og USB-port. Der er også både et kamera til videoopkald på fronten samt et 3-megapixelkamera på bagsiden af modellen.
Tavlecomputeren har fuld telefonfunktionalitet med plads til et normalt sim-kort, men det ser dog ud til, at man skal have et headset tilsluttet for at kunne foretage et opkald.
Det er endnu uvist, om ViewPad kommer til Danmark, men prisen skulle lande på cirka 2600 kroner, når den kommer på markedet senere i år.