VLC klar til iPhone

Den populære medieafspiller er nu også klar til iPhone.

VLC klar til iPhone

Medieafspilleren VLC er kendt som en alsidig og altædende afspiller, som mange foretrækker, når mediefilerne skal afvikles. I slutningen af september kom programmet så til Apples iPad, og åbnede dermed op for eksempelvis afvikling af Divx-filer.

Ligesom iPad-versionen tillader VLC dig at afspille en lang række mediefiler, som ellers ikke kan afvikles i iTunes, som eksempelvis FLAC, DivX, XviD og MKV. Overførsel af filerne foregår stadig igennem iTunes.

Vi har naturligvis allerede fået testet programmet, som er gratis og kan downloades i App Store nu, og det virker indtil videre helt efter bogen.