Vodafone dropper Sony Ericsson
Sony Ericsson og flere andre producenter er blevet valgt fra af Vodafone. Vodafone har nemlig valgt at begrænse udbuddet af styresystemer for at spare på udviklingsomkostningerne. De ønsker ganske enkelt at undgå at skulle lave en utal af versioner af alt de funktioner og tjenester, som de udvikler. Derfor vil de hellere koncentrere sig om få udvalgte systemer.
Det betyder, at bl.a. Sony Ericsson holdes ud af det gode selskab, med mindre de vælger at skifte styresystem til et af de udvalgte systemer. Bl.a. Sony Ericsson P990 og M600 falder dermed midlertidigt bort fra Vodafones sortiment, da de to modeller bruger Symbian i kombination med UIQ. Vodafone har også valgt at satse på Linux. Det har i gjort i samarbejde med Nec, Samsung og Motorola.
Vodafone er en så stor operatør globalt, at Sony Ericsson i længden kan blive tvunget til at skifte styresystem.