Vodafone giver ti lande iPhone

Britiske Vodafone har indgået aftale med Apple, og skal senere i år begynde at sælge iPhone i ti lande. Der er blandt andet tale om Australien, Grækenland og Italien.

Vodafone giver ti lande iPhone

Verdens største mobilselskab, Vodafone, indgår nu en aftale med amerikanske Apple, der nok er mest kendt for at producere Mac-computere.

Kunder hos Vodafone i ti forskellige lande verden over vil i år få mulighed for at købe Apples første mobiltelefon, iPhone, og bruge den på Vodafones net. Det fortæller en ny pressemeddelelse som selskabet har sendt ud. Dog fortælles det ikke, om der er tale om en eksklusiv-aftale, eller om Apple muligvis helt har droppet denne form for aftaler, som der tidligere var været rygtet om.

Derudover er der meget stor sandsynlighed for, at der er tale om 3G-varianten, da ingen da de ti nedenstående lande har Edge-netværk, og derved ikke ville kunne få glæde af den eksisterende Edge-iPhone.

Det danske teleselskab TDC har en netværksaftale med Vodafone, således at TDC-kunder i udlandet ofte anvender Vodafones net.