Vupti! så blev den til en Internet Edition
N80 er allerede i grundversion en mobil med blandt andet WLAN og en masse andre funktioner. Senere hen kom der så en N80 Internet Edition, med bedre og enklere måder at koble op på, og nogle ekstra funktioner.
På Internet Edition er der blandt andet en WLAN-hjælpefunktion, der selv kobler telefonen op, når man bevæger sig indenfor WLAN hotspots.
Dette, samt blandt andet IP-telefoni gjorde, at mange selvfølgelig gerne ville give lidt mere for at få de ekstra funktioner.
Mange der havde købt N80, ville selvfølgelig gerne have funktionerne fra Internet Edition. Man fik dog at vide, at dette ikke kunne lade sig gøre. Det kan det så åbenbart nu. Man skal bare besøge Nokias hjemmeside, og efterfølgende downloade software.
Nu kan man så spørge sig selv om, hvorfor de så lancerede Internet Edition? Er der nogle der vil give de ekstra kroner for at få den, når den almindelige N80 kan det samme.