W-LAN ved hospitalssengen
Redspot har lavet en aftale med Privathospitalet Mølholm om etablering og drift af en hot-spot løsning. Det er fremover muligt at få trådløs højhastigheds internetadgang (2Mbit) fra alle sengeafsnit og fællesarealer.
– Hot-spot løsningen er den første på et hospital i Danmark, og så vidt vides også den første i Europa, siger direktør Aksel Lykke Paulsen, Redspot.
Alt hvad der kræves er en bærbar computer udstyret med et Wi-Fi compatibelt trådløst netkort. Har man ikke en sådan er det muligt at leje en bærbar PC af hospitalet.
– Vi har lagt mærke til at mange af vore patienter har bærbare PC’er med når de er indlagte. Vi kan nu give dem de bedste forudsætninger for at komme på nettet uanset om der er tale om underholdning eller arbejde" udtaler økonomichef Niels Johansen, Privathospitalet Mølholm.