Netflix har købt årets mest indbringende film, men hvilken er det?

Netflix har købt årets mest indbringende film, der på under en måned har rundet 600 millioner dollars i indtægter - men du kender den formentlig ikke.

Netflix har købt årets mest indbringende film, men hvilken er det?

Man tror ofte, man har en idé om hvilke af årets film, der har været eller kommer til at blive de største succeser. Men indtjeningsmæssigt har man ikke altid ret. Du troede måske, at Glass, Sådan træner du din drage 3 eller måske Lego Movie 2 lå på førstepladsen over mest indtjenende film i år, indtil videre altså.

 

The Wandering Earth på Netflix

Men nej, det er faktisk The Wandering Earth, og den ligger langt foran. Hvilken film, tænker du måske nu, og det er ikke så underligt, for der er tale om en kinesisk sci-fi film, der ikke er nået ud globalt. Det kan der dog snart blive lavet om på, og det skyldes Netflix.

Filmen er baseret på en novelle af Hugo Award-vinderen Liu Cixin. Historien foregår i fremtiden, hvor Solen udvider sig til en gigantisk rød sag og truer med at udslette alt liv på Jorden. Det får historiens helte til at bygge ti tusinde stjernemotorer, der skal sætte fut på Jorden og flytte den væk fra solen, inden jorden bliver overophedet.

I løbet af 2500 år bliver jorden til et rumskib, der forlader sit eget solsystem for at finde en ny stjerne som sol. Deraf titlen Wandering Earth. Jorden kommer ind i Alpha Centauri-systemet, men undervejs dør millioner af mennesker på grund af oversvømmelser, jordskælv og temperaturforandringer. Menneskeheden bliver nødt til at søge under jorden for at kunne overleve rejsen.

Se også: Mobilpakker med tv-serier

Wu Jing i hovedrollen – Kinas Rambo

Med i filmen er den kinesiske actionstjerne Wu Jing, der også var med i den mest indtjenende kinesiske film nogensinde, Wolf Warrior 2. Wu Jing kaldes Kinas Rambo og er også instruktør og martial artist.

I de kinesiske biografer har filmen tjent over 600 millioner dollars efter premieren 5. februar, hvilket allerede har gjort den til den næstmest indtjenende film nogensinde. Det har fået Netflix til at lugte succes og købe filmen for at sende den ud i resten af verden.

Hvornår den får premiere på Netflix, vides endnu ikke, men selskabet har lovet at oversætte den til 28 sprog, samt at den bliver sendt ud i over 190 lande. Instruktøren bag filmen, Frant Gwo, er lykkelig over Netflix’ opkøb. Han siger om filmen, at den er skabt til publikum i hele verden, og at hele holdet bag filmen er meget begejstrede.

Se også: Nyheder om Netflix