Webtjeneste til Nokia Maps
Maps on Ovi gør det muligt at søge efter rejsemål og planlægge ruter via computerem for derefter at synkronisere dem med programmet i mobilen. Brugere skal samtidig kunne gemme nye veje og andet på mobilen, og så uploade rettelser og ideer til udflugter til ens Ovi-konto. På den måde kan man fortælle andre om forskellige seværdigheder eller ændringer på vejnettet.
En opdateret version af Nokia Maps med kobling til webtjenesten kommer til sommer til Nokias S60-modeller. Derefter planlægger Nokia ifølge oplysningerne, at lancere en Java-version af programmet.