Whisky-producenten Grant’s klar med ny version af DVD-succesen Pejs
Der var engang, hvor DVD’en “Pejs” altid var at finde blandt pakkerne, når der blev spillet pakkespil til jul.
”Pejs” er det, den giver sig ud for – en DVD med video af brændende pejs, man kan vise på tv-skærmen.
Ideen var vist, at det skulle sprede hygge i de hjem, der ikke havde en pejs.
Det er Pejs, der har dannet baggrund for konceptet til ny app fra Wisky-producenten Grant’s. Det er en app, der ”spreder hygge i hjemmene med smukke geografiske film”, som det lyder i en pressemeddelelse.
Appen hedder Our Reward og indeholder også den klassiske pejs, der er optaget på Grant’s destilleri i Skotland i præcist den ovn, der tørrer malten, som er det der giver whisky sin røgede karakter.
Ud over at vælge mellem de forskellige film vil brugerne også kunne tilsætte deres egen musik ved hjælp af for eksempel Spotify eller via deres iTunes-bibliotek. Videoerne kan afspilles på mobiltelefoner, tablets og tv-skærme.
Our Reward handler om afslappende belønning og det er jo netop, hvad whisky er, lyder det i pressemeddelelsen.
Ud over filmen med pejsen, “Grant’s Pejs” er der yderligere elleve film at vælge imellem inden for kategorierne:
4 naturfilm (skudt i Norden): “Sharing the Moment “, “Earthly Elements”, “Vacation Views” og “5 Generations of Whisky Making”.
5 film fra whisky-produktion (indspillet i Dufftown, Skotland): “Precious Gold”, “Still Liquid”, “Golden Grain”, “Award Winning Spirit” og “Carefully Crafted”.
2 film fra New York: “Our Perspective” og “City Mirage”.
Hent appen til iOS her og til Android her.