WIFI i mobiltelefoner

WIFI i mobiltelefoner

Her er fremtiden: Du går ned ad strøget i København. Du skal lige hente et stort og tungt dokument til dit næste møde. Det gør du selvfølgelig via din mobiltelefon – for langs strøget findes en masse hotspots med højhastigheds Internet-adgang.

For at denne fremtidsvision kan blive til virkelighed, så kræver det mobiltelefoner, der understøtter WiFI. Og de telefoner kommer nu.

Motorola og NEC har nemlig slået pjalterne sammen for at skabe sådan en multitelefon, der både virker på det traditionelle GSM-netværk og på de hurtige trådløse netværk.

Telefonen er mest oplagt at bruge til billig IP-telefoni internt i virksomheder med trådløse netværk. Men efterhånden som hotspots breder sig ud over verden, så kan telefonens WiFI-del blive en alvorlige konkurrent til planerne om at opbygge UMTS-netværk.

Motorola og NEC regner med, at telefonen er klar i slutningen af næste år.