Wilma – Sony Ericsson med 3-megapixel?
Et af de billeder, der er lagt ud, viser en skærm, hvor en intern præsentation afslører planlagte modeller, sandsynligvis et billede fra et Sony Ericsson-møde fra et sted i verden. I præsentationen kan man læse "Wilma (successor K750i)". Sony Ericsson plejer at anvende kvindenavne som arbejdsnavn til deres mobiltelefoner.
Wilma skulle ifølge rygterne være en 3-megapixeltelefon. Desuden skulle den have 3G med et 1,3-megapixelkamera på forsiden. Det bedre kamera på bagsiden skulle ifølge rygterne tage billeder med opløsning på 3,2 megapixel.
De billeder, som du ser her, påstås også at forestille en opfølger til Sony Ericsson K750i. Men den har intet kamera til videosamtale. Der skulle derimod være tale om en almindelig GSM-version af Wilma. Den skulle have samme 3-megapixelkamera og alle samme finesser som i Wilma, dog uden 3G. Det skulle være modellen, som du ser billeder af her.
Øvrige rygter om Wilma siger, at den skulle have en version af AGPS indbygget, altså indbygget GPS-antenne. Det har vi tidligere set i flere 3G-mobiler fra Motorola.
Begge telefoner skulle have forbedrede menusystemer og skærmen skulle have en såkaldt QVGA-opløsning med 240 x 320 pixels. Det er en højere opløsning end den, der findes i K750i.
– Ingen kommentarer, lyder det kortfattede svar fra Jakob Rydén hos Sony Ericsson, da vi spørger til de omtalte modeller.