Windows 10 kan få Android-notifikationer

Det spekuleres i, at Microsoft er meget tæt på at kunne lade Windows 10 på computeren vise notifikationer fra Android-mobiler.

Windows 10 kan få Android-notifikationer

Microsoft har afholdt Build event i San Francisco, og der afslørede selskabet blandt andet planer om, at Windows 10 skal være lidt mere samarbejdsvillig for folk med en Android-telefon. De arbejder nemlig på at give desktop-adgang til notifikationer, man modtager på sin Android-telefon, og måske endda også en mulighed for at kunne svare på notifikationerne fra computeren.

En af hovedårsagerne til, at Microsoft vælger at udvikle deres software på dette område, er, at det i dag er mere og mere almindeligt, at brugerne benytter flere enheder samtidig.

Se også: Tilbud på Windows 10 mobiler

Praktisk at lade Windows 10 tale med Android

Det er derfor praktisk at have den samme information på en hvilken som helst enhed, hvilket også er en af årsagerne til, at mere og mere foregår i ”skyen”, hvor informationen ikke er bundet til en bestemt enhed.

En af de store udfordringer bliver, at notifikationer, der kommer på mobilen, ofte er bundet til den og forsvinder, så snart brugere har set dem.

Det skal der findes en løsning på og gerne mere end at man kan se sin SMS på computeren.

Se også: Bedre sikkerhed på Windows 10

 

Cortana og Android

Det er her, Microsoft bringer Cortana-appen til Android ind i billedet. Det lader til, at Microsoft arbejder på, at Contana skal lave en liste af notifikationer, der er modtaget på en given enhed, og lægge dem op i skyen.

Herefter skal det være muligt at gå ind via desktopversionen af Contana-appen og få adgang til den samme liste. På den måde bliver desktop-Contana Android-telefonens forlængede arm, og man vil kunne skippe eller besvare en notifikation fra sin computer.

Se også: Mobilabonnementer til under 100 kroner

 

Kan blive klar til sommer

Rygterne siger, at dette også kunne blive fremtiden for Windows 10 Mobile-enheder, samt at denne Android-version kan være klar allerede til sommer i forbindelse med den store opdatering, det forventes, at Microsoft vil rulle ud.

iOS bliver dog højst sandsynligt uden for fællesskabet på grund af platformenes restriktioner.

Se også: Nyheder om Windows 10