Windows 95 kan downloades som app

Er du den nostalgiske type og bruger du Windows-computer, så se med her: Windows 95 er nemlig kommet som app til Windows 10.

Windows 95 kan downloades som app

Der var en gang et styresystem, der hed Windows 95, og som var det, de fleste valgte til deres computer. Der er løbet meget vand i åen siden da, men har du en trang til at genopleve de gode gamle tider med Windows 95, er det nu muligt. Windows 95 findes nemlig som app, der kan downloades og køres på din computer.

 

Windows 95 som app

Bag projektet står Slack-udvikleren Felix Rieseberg. Det hele er baseret på et eksisterende webprojekt, der understøtter Windows 95, 98 og en række andre, ældre styresystemer. En smart detalje ved denne app er, at den ikke kræver, at brugeren skaber en separat bootdisk eller -software som Parallels.

I stedet kører den som en almindelig app, så du kan køre Windows 95 samtidig med, at du bruger Windows 10. Appen fylder omkring 129 MB og kan downloades på Github.

Se også: Priser på de bedste Windows laptops

 

Kan også bruges på macOS og Linux

En af de bedste ting er dog, at den ser ud til at understøtte en række styresystemer, blandt andet også macOS og Linux. Der kommer også ældre versioner af Microsoft-apps som Wordpad, MS Paint og Minesweeper, du kan køre i appen.

Hele pointen er, at man skal have sjov med at genopleve gamle tider, så det bliver nok ikke sådan, at folk begynder at bruge Windows 95-appen som sin primære driver. Men sjovt er det da.

Se også: Nyheder om Windows