Windows Mobile 2003 i 2. udgave

Windows Mobile 2003 i 2. udgave

Microsoft lancerer i dag Windows Mobile 2003 Second Edition på Microsofts Mobile Developer konference i San Francisco. Den nye udgave af Windows Mobile-platformen sigter mod at skabe nye muligheder inden for hardware- og applikationsudvikling.

– Konvergensen mellem mobil- og pc-udviklermiljøet udgør en enorm mulighed for fornyelse af software, og Microsoft er stolte af at kunne hjælpe vores hardware-partnere samt udviklermiljøet ved at præsentere innovativ software som Windows Mobile 2003 Second Edition, siger Ya-Qin Zhang, corporate vice president for product development for Mobile and Embedded Devices Division hos Microsoft i pressemeddelelsen.

Den nyeste version af Windows Mobile software-platformen indeholder flere nye funktioner og fremmer udviklingen af nye enheder og applikationer. Platformen understøtter for første gang dynamisk skærmskifte mellem liggende og stående skærmformat samt kvadratisk skærmopløsning. Det baner vejen for mindre enheder med tastaturer. Yderligere funktioner omfatter VGA og QVGA, som understøtter højt opløselige skærme til henholdsvis Windows Mobile-baserede Pocket PC’er og Smartphones.

– Windows Mobile 2003 Second Edition skaber mulighed for, at vores eksisterende løsninger kan nå ud til en helt ny generation af innovative enheder, siger John Psuik, president og CEO for Developer One. Den nye software har gjort det muligt for os at skabe innovative løsninger til vores kunder, – løsninger, som har fordel af den skærmfunktionalitet, der understøtter horisontal-orientering og højtopløselige skærme.