Windows Phone 7.8 er på vej ud

Nokia Lumia 800 lader til at være den første mobil, der modtager opdateringen til Windows Phone 7.8.

Windows Phone 7.8 er på vej ud

Den hollandske side WP7.nl fortæller nu, at deres Nokia Lumia 800 netop har modtaget den officielle Windows Phone 7.8-opdatering gennem Zune-softwaren på computeren.

Det lader til at opdateringen bliver sendt ud gennem fire særskilte opdateringer: Først en opdatering fra Nokia, og dernæst tre Windows Phone-opdateringer. De to første forbereder formentlig til den tredje.

Når telefonen er blevet genstartet og opdateringen installeret, vil man se en ny opstartskærm og muligheden for at ændre størrelsen på live tiles på Start-skærmen. Du kan læse mere om de øvrige ændringer i denne nyhed.

Det vides endnu hvilke markeder, der har modtaget opdateringen, eller hvor længe det vil tage at rulle den ud til alle markeder. Det lader også kun til at være Lumia 800, der modtager opdateringen i første omgang, men mange øvrige Windows-mobiler vil utvivlsomt følge inden længe.