Windows Phone 8.1 emulator vist på video

Der er ret store forventninger til Windows Phone 8.1 – nu afslører en video med Windows Phone 8.1-emulator en række interessante ting ved den nye udgave af Microsofts OS.

Windows Phone 8.1 emulator vist på video

Det ser ud til, at Windows Phone 8.1 betyder forholdsvise store ændringer i brugerfladen. Navigationstasterne rykker ind på skærmen. Det betyder, at man for eksempel kan gemme dem væk.

Man vil også kunne swipe apps væk i stedet for at skulle trykke på et kryds i hjørnet – det bliver altså lige som på Android og iOS.

Der bliver også mulighed for at gemme apps på hukommelseskort, hvilket kan betyde rigtig meget på lowend-telefoner med lille hukommelse.

Kameraet får også Burst shot-mulighed.

Internet Explorer 11 ser også ud til at gøre browser-oplevelsen bedre på Windows Phone og specielt YouTube ser ud til at virke meget bedre.

Det er også værd at nævne, at Windows Phone 8.1 SDK understøtter skærmopløsning på 2560 x 1600 pixel, hvilket kan betyde 2K-opløsning på kommende Windows Phone-modeller og tablets.