Windows Phone på vej til at blive større end iPhone på stort marked

I Rusland er Windows Phone godt i gang med at blive større end iPhone takket være operatøropbakning.

Windows Phone på vej til at blive større end iPhone på stort marked

Windows Phone kæmper stadig globalt med at vinde markedsandele, men på nogle markeder vokser styresystemet. For eksempel i Rusland.

Det skyldes, at de store operatører faktisk bakker op omkring Windows Phone i stedet for iPhone, hvilket har påvirket salget betydeligt. Det skriver Bloomberg.

Det betyder, at Windows Phone i år vil sætte sig på 8,2 procent af det russiske marked mod 5.1 procent sidste år. Samtidig falder iPhone-salget, så det i år vil sidde på 8,3 procent af det russiske marked mod 9 procent sidste år.

Ruslands største operatør, MTS, stoppede helt med at sælge iPhone i 2012, hvilket selvfølgelig har haft stor betydning for salgstallene vedrørende iPhone.

En væsentlig grund til, at de russiske operatører er begyndt at nedprioritere iPhone til fordel for andre produkter er, at Apples krav til operatørerne er alt for store, når det kommer til tilskud og marketing af iPhone.

Nokia Lumia 1020 fanget på billeder

MTS siger til Bloomberg, at det var godt de stoppede med at sælge iPhone, ellers var de kommet ud med røde tal på bundlinjen.

Rusland har 143 millioner indbyggere, så der er tale om et land med et potentielt stort marked for Windows Phone, hvis operatøropbakningen fortsætter på disse kanter på bekostning af iPhone.

Kilde.

Fortsættelse af sagen

Der blev stadig hvisket i krogene. Steen Jørgensen holdt fast i sin interesse i tematikken. 2/7/2013 blev sagen bragt videre med sagen Billeder: Er dette en budget-iPhone? – Læs den her. Emnet dækkes fortløbende af redaktionen. Aktuelle nyheder om iPhone finder du her. .