Windows Phone-salget steg 150 procent i sidste kvartal
Analysefirmaet IDC oplyser, at antallet af Windows Phone-enheder i fjerde kvartal 2012 steg med 150 procent sammenlignet med samme kvartal året før.
I salgstal betyder det, at der blev solgt 6 millioner Windows Phone- og Windows Mobile-enheder i de sidste tre måneder i 2012 mod 2,4 millioner enheder i samme periode året før. Dermed har Microsoft 2,6 procent af smartphone-markedet i den periode.
IDC fortæller videre, at Nokia stod for 76 procent af alle solgte Windows Phone- og Windows Mobile-enheder i den periode.
Afsløret på billede: Nokia Lumia tablet kan være på vej
Den helt store taber i følge IDC, når det kommer til markedsandele, er BlackBerry der faldt hele 43,1 procent og nu sidder på 3,2 procent af smartphone-markedet.
Android steg med 88 procent og sidder nu på 77 procent af smartphone-markedet, mens Apples salg steg med 29,2 procent, hvilket betyder, at de sidder på 21 procent af det samlede smartphone-marked.
Se flere tal fra IDC her.