WM 6.5 bliver lettere at bruge
Den lækkede version af Windows Mobile hedder Build 23022, og meget tyder på at der er tale om en tidlig udviklerversion. Den primære årsag til dette skal findes i det faktum at de tre nye funktioner, der er til stede i denne udgave, fortsat mangler at blive finpudset.
Tre nyheder
Der er som sagt tre nye funktioner, der skal gøre det lettere at fravænne sig fra at bruge nørdpennen. Den første minder en smule om en funktion, man finder hos iPhone, hvor man kan dobbeltklikke i et tekstområde og hvor man efterfølgende vil få vist et forstørrelsesglas, der gør det let at placere cursoren.
Notifikationsområdet i toppen af skærmen er også blevet opdateret. Ved at trykke på området, får man nu en større udgave, hvor man let kan rulle mellem de forskellige ikoner og trykke på disse.
Ny genvejsmenu
Den sidste nyhed er at Microsoft har tilføjet en genvejsmenu nederst på skærmen. Her vil man kunne finde relevante genvejstaster til den applikation, man befinder sig i. Det er også her man fremover skal finde “OK”-knappen samt knappen til at lukke programmer.
Du kan se en video af de kommende funktioner ved at trykke her.