WSJ: To nye iPhones bekræftet til september
Den amerikanske avis Wall Street Journal bringer nu oplysninger for dagen, der siger, at Apple definitivt vil præsentere to iPhone-modeller til september – og de skulle tilmed begge to ramme butikkerne samme måned.
De to modeller er formentlig de to meget omtalte iPhone 5S og den billige iPhone 5C. Wall Street Journal skulle have fået informationerne bekræftet fra underleverandører til Apple.
Samtidig skriver BGR, at iOS 7 til iPad bliver forsinket en måneds tid. Det skyldes angiveligt, at Apple har haf problemer med stabiliteten i iOS 7 til iPad, men det handler nok også lige så meget om, at Apple gerne vil præsentere iOS 7 til iPad, når de lancerer nye iPads senere på året.
Køb det nyeste nummer af iPhone Magasinet i en butik nær dig.