WWDC 2019 live video stream – sådan ser du med den 3. juni

WWDC 2019 starter klokken 19.00 på mandag - se her, hvordan du ser med live på video stream - vi dækker naturligvis eventet.

WWDC 2019 live video stream – sådan ser du med den 3. juni

Apple årlige udviklerkonference WWDC finder sted den 3. juni – det er på mandag – og denne gang er der naturligvis tale om WWDC 2019. Arrangementet starter kl. 19.00 med keynote-åbning af Tim Cook, Apples direktør og så står den ellers på et par timer om alt inden for hardware og ikke mindst software. Se her, hvordan du kan se med live på video stream fra WWDC 2019.

 

WWDC 2019 live video stream

Mobiltelefoner, tablets, computere, styresystemer, AR, VR, apps, spil + noget ekstra – WWDC 2019 kommer til at byde på mange nyheder fra Apple, når de sparker WWDc 2019 i gang mandag aften dansk tid klokken 19.00. De færreste har mulighed for at være med på selve eventet, men heldigvis kan man streame live fra eventet.

Apple har en app til iOS og tvOS i App Store, hvor man både kan se med live og holde øje med de sessions, der bliver afholdt i løbet af dagene. Det er også muligt at streame på Apple TV generation 2 eller ældre via en app, der normalt bliver tilgængelig kort før selve keynoten med Tim Cook begynder.

Det er også muligt at følge med på computeren fra apple.com – hold øje med sitet her.

Se også: Sammenlign priser på iPhones

 

Windows, iPhone, iPad, iPad touch, Mac, Chrome og Firefox

Apple understøtter streaming på Windows 10 med Microsoft Edge, Microsofts nyeste browser, men på mobile enheder er det kun iPhone, iPad eller iPod touch med iOS 10 eller nyere samt ved brug af Safari-browseren, at det er muligt. Med Mac-computer skal man benytte Safari med macOS Sierra version 10.12 for at se med, i følge Apple.

For en gangs skyld kan man også se med, hvis man har en nyere version af Chrome eller Firefox (MSE, H.264 og AAC er nødvendig.

Der er som sagt mange ting i vente på WWDC 2019 – du kan læse om det meste her på mobil.nu fra mandag klokken 19.00.

Se også: Nyheder om WWDC 2019